Spring til indhold

Corona FAQ

På denne side vil du kunne finde svarene til hvordan man skal håndtere Corona, hvis en svømmere enten er testet positive, er nærkontakter eller af anden årsag er hjemsendt fra skole. Har du spørgsmål ydeligere spørgsmål, så kontakt vores kontor på neptunsvoem@gmail.com. Er du testet positiv på et tidspunkt, hvor man må forvente, at du har været smittet under deltagelse i en svømmeundervisning, så kontakt Sanne Skov på sanne@waterprof.dk eller telefon 20685400.

Mundbind

Fra og med torsdag den 29. oktober og frem til 2. januar 2021 er der krav om mundbind eller visir for alle på alle offentlige steder. Det gælder instruktører, svømmere over 12 år, forældre og besøgende, så snart man træder ind i svømmehallerne. Kravet om mundbind gælder dog ikke fra omklædningsrummet for svømmere og instruktører. 

En svømmer, der er/har været en nær kontakt til en smittet

Vi anser dette for at være situationer, hvor du som svømmer…

  • Bor under samme tag med en smittet
  • Har været i skole (samme lokale) med en smittet
  • Har kørt i bil med en smittet eller på anden vis har været inden for 1 meters afstand af en smittet i 15 minutter eller længere.

Denne gruppe skal have foretaget en test på 4. dagen og på 6. dagen efter sidste kontakt med den smittede. Når 6. dagens test foreligger negativ, kan man vende retur til svømning.

En svømmer, der er hjemsendt uden at have været nær kontakt

I situationer, hvor man hjemsendes fra skolen uden at have været nær kontakt, kan man vende tilbage til svømning ud fra samme kriterier som skolen angiver. Det vil typisk være efter én negativ test hurtigst muligt.

En svømmer, der har været testet positiv

Testes du som svømmer testes positiv, kan du vende retur til svømning efter 48 timer uden symptomer eller efter 7 dage, såfremt du ingen symptomer oplever.

Hvis en svømmer testes positiv og har været til svømning

I disse tider er det ikke utænkeligt, at vi oplever en situation, hvor en svømmer, som testes positiv, har været til svømning på et tidspunkt, hvor smitten har været til stede. I udgangspunktet skal alle i gruppen/på holdet betragte sig selv som nærkontakt. Der kan være undtagelser alt efter omstændighederne i træningen – I alle tilfælde vil dem som skal betragte sig selv som nærkontakt blive kontaktet.

Forsigtighedsprincippet

Hvis du er i tvivl om hvorvidt du burde blive hjemme en ekstra dag – så gør det. Og har du som svømmer / I som familie spørgsmål til en konkret situation, så kontakt gerne Sanne Skov på telefon 20685400.

Kan disse retningslinjer ændres?

Neptun Svømmeklub følger retningslinjerne fra den danske stat samt fra Dansk Svømmeunion og vores retningslinjer vil følge deres løbende.

Ydeligere kilder af Corona retningslinjer

Dansk Svømmeunion
DIF

Den myndighedsfælles coronahotline: 70 20 02 33, tast 1